Challenge Phuket, December 2013

Før racet

Allerede fredag tager vi turen fra Kata Beach, hvor Rikke og Allans lejlighed ligger, til Laguna. En tur på omkring 1 time. Vi afprøver svømmeruten, og det giver stor ro. Det går op for mig, at det er første gang, jeg skal svømme i åben hav og også første gang, jeg skal svømme uden våddragt på en længere distance. Vandet er heldigvis roligt og klart, ruten er 550 m ud, 200 m langs stranden og 550 m hjem. 100 m sprint over stranden og 600 m i ferskvand i en varm og lidt vammel sø, hvor elefanterne bader, og hvad ellers sådan nogle dyr gør...Efter frokost ved poolen på stævnehotellet får vi tjekket ind og hentet race-bag, og så går turen tilbage til Kata og carboloading.Lørdag får jeg løbet mit prerace løb før morgenmaden. Klokken 12 er vi tilbage i raceområdet, hvor der er racebriefing og derefter cykelindlevering. Jeg har kalkuleret med en lang eftermiddag til frokost, massage og afslapning. Inden cykelindlevering skal vi lige cykle en lille tur for at tjekke, at alting virker. Det gør det ikke (!), mine gear driller igen, og samtidig fanges vi i et gigantisk regnskyld. Nerverne begynder at boble. Jeg er super nervøs for cykelruten i forvejen. Den har 3 X 100-meters stigninger over en meget kort afstand - altså voldsomme stigninger, som jeg aldrig har prøvet før, tilsvarende stejle nedkørsler. Det kombineret med våde veje og gear, der ikke virker, gør mig skrækslagen! Vi må afbryde cykelturen pga. regnskyllet og går til stævnepladsen med cyklerne. De andre indleverer, mens jeg stiller mig i kø til cykeltjek hos en mekaniker. Det viser sig, at blive en længere affære. Først efter to mekanikertjek, en ny prøvekørsel og endnu et tjek, er jeg tilbage på racehotellet, hvor de andre skal overnatte. Gearet er ikke 100 %, jeg finder ud af at mit hotel ligger længere væk end antaget og jeg har ikke fået spist og drukket som planlagt. Jeg aflyser alle planer om massage og afslapning, spiser en hurtig frokost og bestiller en taxa til mit hotel, så jeg kan få en rolig aften og få styr på de sidste forberedelser. Rigtig god beslutning! Jeg får tjekke ind og bestilt taxa til næste morgen kl 4.50. På værelset bliver alle konkurrenceting lagt frem, og jeg går på jagt efter aftensmad og på indkøb efter morgenmad. Jeg når også at få en aloevera-massage, inden jeg ligger i min seng med en pose vingummi og en skypeaftale med Mads. Jeg har lige brug for et mentalt boost, for jeg synes vanen tro, at alle de andre triathleter ser bedre ud end mig, og pludselig har jeg glemt, at jeg faktisk er rigtig godt forberedt. Mads er god til at rette mit fokus på det rigtige - mit race og det jeg selv kan kontrollere... ikke vejret og ikke de andre. Kl. 22 er jeg klar til at sove. Det kan jeg ikke. Kl. 2.50 går jeg på toilet for sidste gang og falder i søvn. Jeg er simpelthen så nervøs for cykeldelen! Kl. 3.45 vågner jeg og står op. TÆNDT!Et hurtigt bad. Masser af solcreme. Morgenmad. Har ikke appetit som normalt, men får klemt to små yoghurter ned og et stykke hvidt toast med banan. Første kop kaffe i en uge og af sted med taxa. God tid i transitionområdet. Pumpe cykel, smøre kæde, fylde energi på cyklen, småjusteringer, mere energiindtag og ro.Rikke og Janne kommer kl. 5.15, og vi tager shuttlebåden over søen og ned til stranden. Sidste toiletbesøg, en gel, en løbetur og ud og mærke vandet. Så bliver det lyst, en helikopter filmer fra oven og pro'erne sendes i vandet. For første gang i min tri-tid må jeg vente til 4. og sidste bølge med at komme i vandet. Endelig lyder signalet. Spurt mod vandet, arme og ben, saltvand i munden og endelig finder jeg rytmen. Jeg synes, at jeg har et godt flow, og jeg overhaler fra starten både pink, gule og grønne badehætter. En lille løbetur over stranden og ned i det varme, plumrede søvand. Ny fornemmelse og ny rytme. Prøver at presse hastigheden op. Har en god følelse, da jeg kommer op ad vandet, men bliver skuffet, da jeg kan registrerer en svømmetid på 43 minutter. Post race kan jeg konkludere, at jeg SKAL blive hurtigere i vandet, hvis jeg vil være med helt i toppen! Min egen konklusion er, at jeg er blevet teknisk bedre, men at jeg skal arbejde med at presse åndedrættet/pulsen/hastigheden i vandet. Jeg finder hurtigt en behagelig rytme, men den ligger nok i comfort zonen, og det skal den ikke under et race! T1 er ok. Jeg bruger lidt tid på at drikke, da jeg har slugt noget af det meget salte søvand. Det kunne jeg have gjort på cyklen - note til mig selv!På cyklen opdager jeg straks, at vandflasken på styret ikke sidder ordentligt fast. Den kurer allerede rundt efter bare få minutter. Tjek ALT på cyklen inden start - note til mig selv!Cykelturen er fantastisk! Jeg har været så nervøs forud, men på en morgen med skyfri himmel og en bagende sol, virker ruten ikke så skræmmende. Desuden kommer de rigtig stejle første bjerg først efter 43 km, og på det tidspunkt har jeg fundet en fantastisk rytme og er helt høj over det smukke landskab langs havet med blåt, blåt vand, laguner og frodige skove.3 bjerge skal overvindes. Heldigvis er der ikke problemer med at komme ned i de lave gear. Jeg bliver siddende og cykler roligt og stabilt op ad 1. bjerg. Allerede her er mange nede at trække. Lårene syrer, men åndedrættet er nogenlunde behersket, og jeg har overskud til at tænke, at det er noget af en ekstrem udfordring, og det er fedt, at jeg er forberedt. Jeg kommer op - og så går det ellers ned. Vi må ikke køre stærkt nedad, da svingene er for skarpe, men selv om jeg holder begge bremsere i bund, er der så meget fart på, at jeg får pulsen op af koncentration. 2. bjerg ligger i skoven, og vejen er stadig fugtig fra gårsdagens tunge regn. Mine racedæk har ingen struktur, så de kører bare rundt uden at tage fat. Jeg må af cyklen, inden jeg vælter. Jeg småløber op, men er meget utilfreds med at være stået af (!!). Ved 80 km rammer jeg det sidste bjerg, der er langt det værste med stejle stigninger i 3 etaper. Her møder jeg Allan (som jeg bor hos), der kommer trækkende på grund af kramper. Samtidig kan jeg spotte en kvinde bare 100 meter længere fremme. Nu skal der køres! På denne strækning står der en del tilskuere og hepper, og det hjælper lidt. Åndedrættet eksploderer, lårene syrer ... og jeg kæmper med et stort smil på læben. Det er sgu fedt! Op kommer jeg og forbi den spottede kvinde (yes) og så skal cyklen bare rulles til T2. Tiden bliver 2.51.12, men deri skal indregnes 2 X forcering af bro til fods En lille racedetalje, der er særlig for Phuket. Post race - jeg føler mig rigtig stærk på cyklen! Jeg kunne kører hurtigere, men holdt mig til Aleksandars guideslines - blå zone og ikke spille helt. Det var på tidspunkter lidt svært, når top tunede, hightech cykler og dråbehjelme kunne være passeret, men forude lå de 21 km, og temperaturen sneg sig nu op på 30 grader. Da jeg rammer T2 står min veninde m. familie og hepper med flag og tilråb - så skønt og motiverende med opbakning så langt hjemmefra. Jeg er så høj efter cykelturen, at jeg næsten ikke kan samle mig om at få skiftet til løb. Jeg får nu øje på en tysk pige (Anna Stroh), der har boet i Shanghai. Alle fra Shanghai Triathlon Klub har haft travlt med at fortælle mig, at jeg ikke kunne slå hende, da hun nu bor i Phuket og træner der til dagligt. Hmmmm, jeg får løbeskoene på og tænker, at hvis jeg er heldig, så får jeg hende på løbet. Min veninde råber, at jeg er no 3 blandt age grouperne, da jeg løber ud. Rart med information.Under hele første del af løbet har jeg visuel kontakt med Anna Stroh, men jeg forsøger ikke at forcere farten. Jeg løber med 4.40. Det bekymrer mig, at jeg ikke har fornemmelsen af at skulle holde farten nede som i Taiwan, hvor jeg hele tiden løb 4.10, når jeg ikke var opmærksom. Jeg tænker, at det må skyldes den hårde cykelrute og koncentrerer mig om at finde en rytme. Jeg har det godt trods temperaturen, der nu er oppe på 32 grader. Benene er nogenlunde, men jeg føler mig absolut ikke flyvende. Jeg tænker hele tiden på den næste km. Fokus. Fokus. Ved 12 km når jeg Anna, der ser ud til at trække lidt på det ene ben. Jeg øger farten en smule, da jeg løber forbi, men finder hurtigt tilbage i min egen rytme. Der er masse af støtte fra DK undervejs og løbende info om placering. Luksus!Da jeg rammer 15 km er der ikke længere overskud til high fives og kommentarer. Nu skal der graves i reserverne. Jeg følger alle instrukser og egen game plan. Nedkøling ved alle aidstationer, isterninger i hænderne, drikke hver gang og gel hver 5 km. Jeg er ikke fysisk dårlig som i Taiwan, men får lige snerten af kvalme, da jeg vender sidste gang og kan se, at Anna og en anden pige har indhentet lidt af forspringet. Jeg løber nu med 4.55, men presser tiden ned på 4.40 igen. Kvalmen gør dog, at jeg må tilbage i egen rytme, og det holder. Jeg kan løbe over målstregen som samlet nr. 7 - og nr. 2 blandt de ikke professionelle kvinder! Meget tilfreds!Løbet blev løbet på 1.41.10. og sluttiden på det samlede race blev 5.19.13Post race - løb er normalt min force, men jeg føler mig ikke så stærk som tidligere. Jeg vil gerne arbejde mere med farten. Der kan hentes adskillige minutter her - tid som jeg mister i vandet. Challenge Phuket VAR udfordrende, men også et af de fedeste løb, jeg har lavet. Super godt organiseret. Jeg har fået styr på pakning og samling af cykel, har styr på væske- og energiindtag, jeg har fulgt alle guideslines både op til, under og efter racet. Jeg har det fantastisk her bagefter - nærmest ingen ømhed eller træthed. Og vigtigst af alt, jeg er stadig meget motiveret for både at træne og race på trods af et lidt presset halvår med lidt for mange konkurrencer - med placeringer i alle! Det er med en god følelse, at jeg går på juleferie!